Anne Waldman

reads "Makeup on Empty Space"

Skriv med

på Kollektivt, anonymt

Dette er Bernstein, tight!

Well spoken

all that is, as whatever has spoken it, may occur as it is, each time it is spoken
[...-] there is nothing which anything so existent is "about"

(Robert Creeley om Louis Zukofsky)

Teater i Kabul

Jeg har allerede reklameret en del, for, som man kan læse sig til her og løbende her, spiller stykket 'Parlamentet' jo på den Afganske nationalscene - og nu: Interview med Nielsen i DRs Kulturguiden

Opdatering: Éen har bedre styr på lænkerne her

Kampdagen derpå

Nu, hvor jeg som sikkert mange andre har brugt weekenden på garvesyreholdig vin, diskussioner om køn, kvindekamp og -kvoter, lægger jeg hovedpinen på bloggen: Kongeargumentet mod er som bekendt, at hvis vi indfører kønskvotering, vil kvinder udelukkende blive ansat på baggrund af deres køn, ikke for deres kvalifikationer og nej, det er bestemt ikke ønskværdigt, at vi på den måde hiver samfundet tilbage til dum blondinestadiet. Jeg er principielt imod kønskvotering. I mit drømmeland ville enhver kunne forstå og hige efter potentialerne i det andet, dét, som er forskelligt fra én selv, alle ville være nysgerrige på den umiddelbare måde, og Ingen ville ansætte spejlbilleder. Men sådan er virkeligheden ikke. Og spørgsmålet er, om kønskvotering ikke allerede finder sted? Kigger man på tallene i dag, kunne man i al fald let få den mistanke, at fx størstedelen af de mandlige professorer på landets universiteter, sidder på deres magtpositioner, fordi de er mænd. Sandsynligvis er de også dygtige, men der findes mange, rigtig mange dygtige akademikere. At netop de blev ansat, kan bedst forklares ud fra kønnet, og det må da være utilfredsstillende for mandlige akademikere at vide, at de ikke er ansat på kvalifikationer, men på penis? At der ikke engang er ti procent kvindelige professorer er tegn på, at kønskvotering praktiseres. Den har bare ikke været besluttet ved et bevidst, demokratisk valg – er det på tide, at vi tager det demokratiske valg? Jeg har endnu ikke hørt et bedre bud. Og jo flere statistikker, des mere mavesurt bliver mit gaaaab…det går så langsomt her til lands, skulle man flytte sine små grå herligheder til Spanien, igen?

Tiltrækningskraft

Der er ingen musik i rummet, ingen
atmosfære, ingen
svingninger
at sætte i og ingen
affekt, men lufttomt,
et vakuum, vi
danser tæt.

V og DF vil afskaffe kunstnerydelse

"Og de eneste i et klassesamfund, der har brug for en samvittighed, det er dem, der har råd til en. En samvittighed er dyr, skide dyr i et kapitalistisk samfund. Den er kun for de rige. Men de er til gengæld også nødt til at have en. Ellers er det ikke til at holde ud at være rig. Man kan kun være rig med en god samvittighed, hvis man har en dårlig. De rige sætter pris på digtere. Gode digtere. Der kan give dem en kvalificeret dårlig samvittighed. Som de kan veje den gode op med."

(Per Højholt: Kunstneren samfundets samvittighed)

Nielsen in Afghanistan

ON SCREENS WORLDWIDE FROM FEBRUARY 21 !

*

Stråmand

Hvis jeg sagde til min kæreste: "Skat, jeg synes ikke, du interesserer dig for mig. Du virker fuldstændig ligeglad med, hvad jeg tænker og føler. Det eneste, der interesserer dig, er mit udseende, hvordan jeg ligesom gør mig udadtil"
og han svarede: "Det er en gammel diskussion"
og jeg forsøgte igen: "Men jeg har brug for, at du ser, hvad jeg virkelig indeholder. At du elsker mig for det og ikke for, hvordan jeg ser ud"
og han igen: "Det er et gammelt forslag"
ja, så ville jeg nok synes, han var noget så uforskammet. At jeg lige så godt kunne tage mit tøj og skride ad helvedes til. Alligevel er det just en sådan perlerække af retoriske stråmænd, formanden for Kunstrådet Litteraturudvalg, Finn Hauberg Mortensen, slipper af sted med i dagens Information.