fredag den 4. januar 2008

kingsize – how big is that?

kingsize – how big is that?


Kom igen, girl, tænk stort
som en konge, tænk kingsize.
(21)
[i]

Beruselsen er taget af, tømmermændene har taget over. De hvirvler rundt, rumsterer i København, efter Mette Moestrup i slutningen af 2006 tog røven og pusten på Danmarks litterære etablissement. Med sin tredje digtsamling hev poeten den nyindstiftede Montanas litteraturpris direkte hjem i stuen og beviste at smal poesi også kan nå ud, fx over disken eller i tv-udsendelser som Den 11. time og Smagsdommerne.
Selvom digtsamlingen kingsize (2006) som fysisk objekt, som handelsvare, er en temmelig tynd affære, kan man ikke just sige, at dens titel kandiderer til falsk varebetegnelse. I al fald ikke entydigt. Snarere er der tale om et digtværk, som kan læses på flere niveauer, strækker perspektiverne ud i et rummeligt, formeksperimentelt og transtekstuelt netværk, man kan frit stige af og på, med eller uden undertekster.
Tematisk er kingsize imidlertid stramt komponeret. Moestrup griber fat i en række oprindelighedsfigurer, ofte af dikotomisk karakter, centreret omkring etnicitet og køn. Tilgangen er kritisk problematiserende, sine steder tangerende dekonstruktion, og i stedet stiller kingsize et egenrådigt alternativ, en form for bevægelig og læseraktiverende grundsætning: "Oprindelse er en sammenhæng, som forandrer sig", lyder den som et spørgsmål i digtet "Sandt/falsk I" (47).
I dette lille blogindlæg tager jeg Moestrup på ordet, accepterer udfordringen, men kaster spørgsmålet tilbage: er det sandt eller falsk eller mere præcist: hvordan udvikles kingsizes foranderlige oprindelse fra sit eget locus, sit første ord?


Elektrisk luft

Lighter er et mangetydigt ord. Af angelsaksisk herkomst og etymologisk set en overbygning på verbet light, det betyder at tænde, men også som substantiv: lys, dagslys, lyskilde, belysning, ild (mm.) – og som adjektiv: lys, let, ubetydelig, munter (mm.). I dag er ordet lighter blevet en integreret del af det danske sprog, en anglificering, om man vil, af den gode gammeldags cigarettænder. Sådan bruger Moestrup det også, som den konkrete fysiske genstand, når hun tænder sin egyptiske cigaret i digtet "Cleopatra King Size" (6). Men det er ikke dér, kingsize begynder. Bogen begynder med digtet "Lighter" (5), og motivisk-tematisk omgærdes denne lighter af farven rød: "min lighter er rød", som det siges i vers 14.
Lyserød kalder man også på dansk for pink; igen et adopteret engelsk ord, som beskriver en nuance af grundfarven. Pink opstår som bekendt når man blander rød med hvid, når man gør grundfarven lysere, dvs. gør rød lighter: "red lighter" (vers 13). Dén lighter digtets jeg i vers 13 tager i sin mund – i sit talesprog – kan vi altså fortolke adjektivisk som selve nuanceringen af farven rød. Den er en sammenblandingsmetode, som glider mellem to sprog: engelsk og dansk. Men hvis lighterfiguren beskriver en sådan sproglig blandingspraksis, klinger digtets åbningsvers uvægerligt en smule selvmodsigende:

Forveksl ikke smuk med skøn, lid
for en forskel. Som mellem at elske
og at tænke "jeg elsker". […]

Moestrup opstiller en regel, men kun for at bryde den i samme bevægelse – enjambementet forudgriber regelbruddet i sin overskridelse af verslinien. For smuk og skøn kan jo udtales i ét ord, nemlig beautiful. De ligner til forveksling det samme på engelsk, mens der er forskel på dansk, ligesom der er forskel på de to sprog og på nuancer af rød. En forskel som mellem at føle eller sanse ("at elske") og at tænke eller metareflektere i sprog ("jeg elsker"). Men lighterens karakter af blandingsform negerer disse forskellige forskelle og dermed også udsigelsens generelle påbud à la 'husk at skelne'. Sproget siger ét, men gør noget andet, som når næste imperativ lyder: "Brug ikke bydemåder". Dette helt eksplicitte paradoks peger tilbage på åbningsverset. Digtets oprindelige kategoriske imperativ "forveksl ikke" må således se sig dekonstrueret, smadret og modsagt af sin egen form.
Men måske begynder kingsize slet ikke med disse knusende ord. Måske begynder bogen ikke i skriften, men i et andet medie, med et billede, med sin forside, et selvportræt af Vibeke Tandberg fra fotografens identitetstematiske fotoserie Beautiful (1999). Det udvalgte fotografi bærer titelnummeret Beautiful # 36. Da kingsize udkommer, er Moestrup præcist 36 år og tydeligvis småneurotisk med tal: bogen har 69 sider, poeten er født i 1969, digtet "13" (51) er kvadratisk på tretten aleksandrinervers med tretten stavelser (dog med cæsuren efter femte) osv. osv. Antageligvis alluderer forsideomslaget til Moestrup selv, til poetens sansefysiologiske krop. Det er den, der ligger til grund for italesættelsen af "Lighter". Beautiful er dét ord, der mangler i digtet, den uudtalte årsag til konfusionen af smuk og skøn, forbundet med poetens kropslige synæstesi. kingsize glider i al stilhed ud af dette sproglige fravær som en sidevending, en kontaktflade mellem medier. Fotografiets flammebølgende hvide paryk blander sig i skriftens røde lighter, det giver en pink farvetone, tingene flyder sammen, forskellen negeres, bliver umulig at fastholde, at skelne, bliver uudsigelig. I stedet overmales det fraværende beautiful af stadig flere nuancer, af en rød lighter, som desuden er "transparant" (vers 15). Denne stavefejl ligner til forveksling en gennemsigtig neologisme à la Derridas differánce. Transparant udtales både på dansk og engelsk ligesom transparent, selvom der er forskel i tegnet. Moestrup peger implicit på tegnets spatierende funktion, dets forskelssættende væv, som ikke endegyldigt lader sig betegne, hun peger på den ikke-eksisterende transcendentale signifié. For beautiful er netop, via grækernes begreb om det skønne og gennem en lang litterær tradition, intrikat koblet til absolut sandhed, ikke mindst qua Keats poetiske proklamation af "general surrender to beauty" (In Upton, 2005: 115). Sådan helt generelt overgiver kingsize-poeten sig ikke.
Så vidt, altså, lighterens bevægelse, dvs. selve nuanceringen og spatieringen i sproget, men denne praksis er desuden forbundet med et konkret tematisk felt. Ligesom beauty er også rød inficeret af en stærk symbolik: kærlighed, erotik, kød og blod. I vers 12 til 15 glider signalværdien af rød "red light" fra emotionen "jeg føler rød" via sprogfeltet "red lighter" til reklameskiltet i luderkvarteret "red light district" og ender i det trafikale stoplys "red light stop". Det røde lys er ikke så meget metaforisk som en fysisk-sanselig størrelse, og der er intet normativt skel imellem betydningerne. De flyder videre gennem hinanden. Her optræder desuden for første gang et decideret lyrisk jeg. Udsigelsen er gledet fra den kyniske bydeform, den normative magtinstans, over et intimt vi, som nu bliver spaltet i du og jeg. Denne spaltning skruer tempoet op i et ukontrollabelt gear:

Hvad er det, du vil have? Vil du have,
at jeg ikke spørger dig om, hvad du vil have?
Situationen er ude af kontrol, situationen
er ikke mig, jeg forholder mig til den.

Det er, på dette tidspunkt, blevet nat i digtet, tid til at elske, tid til lysten, til erotikken – hvad vil du have? Men det er også blevet for sent, for spørgsmålet er jo stillet og kan ikke trækkes tilbage. Jeget er begyndt at reflektere over situationen frem for at føle synæstetisk, leve sig ind i elskovsakten, og kløften mellem de elskende åbner sig som en afgrund:

Det er jeg dårlig til, eller det gør mig dårlig
som en genstand (for meget), en dårlig mand,
hvidgrøn i ansigtet, hurtig til bens, men jeg forstår,
at du ville forstå mig, hvis du kunne, forstår du?
At jeg føler rød og min begrænsning og rød,
og at det er gensidigt, og at der er forskel.
"Elsker du mig?"
"Ja."
Det siger ingenting om, hvad ja betyder for dig.

Jeget veksler sprogligt mellem sammenflydende sansning (rød) og refleksiv begrænsning i forhold til den anden, og denne vekselvirkning er gensidig. De to mennesker vil således aldrig kunne nå og forstå hinanden, heller ikke selvom de prøver, oprigtigt, udviser empati og stiller direkte spørgsmål. Udgangsverset rummer ganske megen ambivalens, for hvem er det i grunden, der svarer bekræftende? Er det dig eller ingenting, der siger ja? Denne uafklarede udsigelsesstemme dirrer som en elektrisk spænding i luften, det kunne være en slags støj, så meningsløs som ingenting, den tomme afgrund i sproget, der udsiger sit ja. Dét ja der paradoksalt nok bekræfter både kærlighedens og erotikkens tilstedeværelse i den kortsluttede forbindelse mellem du og jeg.


Eros networking

Mistanken om at ingenting fungerer som ja'ets udsigelsesposition bliver kun bestyrket, når læseblikket kastes ud i transtekstualitetens dialogiske rum. I sin afhandling om Eros the Bittersweet skriver en af Moestrups inspirationskilder, Anne Carson:

Aidos ('shamefastnest') is a sort of voltage of decorum discharged between two people approaching one another for the crisis of human contact, an instinctive and mutual sensitivity to the boundary between them. [...] The static electricity of erotic 'shame', is a very discreet way of marking that two are not one. (Carson, 1998: 20-21)

Dét fysiske faktum, at kroppen sætter forskel (fx i kønnet) mellem mennesker, er selve forudsætningen for menneskelig kontakt. Og den erotiske 'skam', som findes i lighters luderdistrikt, jegets dårligdom beskrevet som en "dårlig mand / hvidgrøn i ansigtet, hurtig til bens," er ifølge Carson dét, der skaber Eros' elektriske forbindelse. At leve sig ind i den anden og dermed møde sin begrænsning er forbundet med ekstrem ambivalens.
Andetsteds, i versromanen Autobiography of Red, spørger canadieren direkte: "'How does distance look?' it is a simple direct question /it extends from a spaceless / within to the edge / of what can be loved (Carson, 1999: 43). Man kunne sige, at kingsize åbner i et forsøg på at besvare dette eksistentielle spørgsmål. Med sit udspring i poetens formløse indre maler "Lighter" afstanden frem, åbner en yderste grænse gennem røde kontaktflader, og på samme forskudte tid taler digtet til en anden, nemlig Sonja Åkesson, som i et langdigt kredser om et tilstødende spørgsmål: "Hur ser din färg rött ut?" (Åkesson, (1965) 1986: 189).
Hele dette fysisk-elektriske univers vokser vekselvirkende videre ind i kingsizes andet digt, hvor langdigtet eksplicit citeres og metareflekteres. Åkessons åbningsvers "Jag sitter och 'tänker på kärlek'" genlyder i Moestrups cigaretrygende læsesituation: "Tænker på 'kärlek'". Men "Cleopatra King Size" (6) kaster et ligeså tvetydigt metaskær tilbage på det første "Lighter" (5), alt imens jeget ryger sin nødvendige 'efter-sex-smøg', en ny refleksiv tilstand der dels forbinder Eros med fornyet nikotinmangel, dels drejer perspektivet på beauty gennem en vægelsindet sminkeseance: "Man kan skodde og sminke sig lidt, / eller sminke sig meget og tænde en ny smøg". Lidt senere indrømmer jeget, at sminken "pynter på en lille død" – la petite mort – en død metafor for postorgasmens udmattelsestilstand, og hos Moestrup er denne klichéklang ikke kun koblet til orgasmen, men også til poesien og til selvkritikken i tilbageblik:

Og tungen i mig var din rød rött
og en lighter er ingen rubin rött red
og gode slutninger er dårlige red rot
som … samvittighed. rot rouge

Samvittigheden plantes her i kingsize som et kim, en skjult kombinatorik, ikke mindst på grund af referencen til Åkesson. For 'kärlek' er velsagtens, hvad man må kalde, et tilbagevendende emne i litteraturhistorien, og det forefindes faktisk i en decideret misforståelsesdialog mellem "Kvinnor och män", som er samlet og trykt i Åkessons digt- og debatbog Pris. (Åkesson, (1968) 1986: 324f). En prisbog i hvilken 99,9 procent af tekstmaterialet er hentet fra enten varekataloger eller dag- og ugeblade.[ii] Denne forskydning af Eros over sminken til den kunstige vare – med pil til det kapitalistiske samfund – gøres til genstand for kingsizes næste digt. En genstand som nu kombineres med amerikansk popart og Yoko Onos Grapefruit (1964). Ikke helt uden humor besynger Moestrup nemlig pludselig en "Rød grapefrugt", købt i et dansk supermarked og som sådan sammenlignelig med en hvilken som helst anden vare, fx "plastikcitronen". Men der er nu alligevel en forskel, som både indskydes i enjambement og parentes: "(Plastikcitronen kan jo ikke / spises)". Grapen derimod, beskrives som en aldeles spiselig "eksotisk frugt", hvis "oprindelse er gådefuld!", og til sidst fortæres eksotismen på humoristisk kannibalistisk vis: "Jeg taler med dig, som jeg taler om, i munden", siges det. Frugtkødet indoptages begærligt som ord i kroppen, varen bliver en del af jeget, og "[t]ilbage ligger skrællerne. / Jeg spytter kerner ud."
"Rød grapefrugt" (7) realiserer således "Cleopatra King Size's" (6) potentielle krydsforbindelse mellem poesien og varen, den fysiske bog, med varemærket kingsize. Og i "Primitiv, privat", samlingens sidste digt som i høj grad fungerer opsummerende, nærmest som en konklusion, indrømmer Moestrup sin "medskyld" i en kapitalistisk samfundsstruktur: "At digte er varer, påvirker min samvittighed" (60). Udsagnet peger mindre på 'varen som vilkår' end på den menneskelige empati, den sociale ansvarsfølelse, samvittigheden som må følge med, når man lever og virker i et samfund. Selv når man bidrager som kunstner, når man er poet.

Man kan således iagttage et meget markant transtekstuelt og sansefysiologisk flow i det poetiske sprog, som det muterer sig frem i kingsize. Et flow som uophørligt forskyder perspektivet, sådan at de forrige digtes forskelssættende væv låses fast som genstand for nye genvævninger på et højere refleksionsniveau. Det sker på baggrund af akkumulerede tekstforbindelser, som udvider den såvel formmæssige som tematiske betydningskompleksitet. kingsize må siges at være et vellykket eksperiment med et ekstremt processuelt og læseraktiverende formsprog så grandiost og vidtrækkende, at det skaber en sammenhæng som forandrer sig, sandt at sige netværkspoesi.


Litteratur

Carson, Anne, 1998. Eros the Bittersweet. Dalkey Arcive Press.
Carson, Anne, 1999. Autobiography of Red : a Novel in Verse. Knopf.
Moestrup, Mette, 2006. Kingsize. Gyldendal.
Ono, Yoko, (1964) 2000. Grapefruit: A Book of Instructions and Drawings by Yoko Ono, Simon & Schuster.
Upton, Lee, 2005. Defensive Measures : The Poetry of Niedecker, Bishop, Glück, and Carson. Bucknell University Press. Lewisburg.
Åkesson, Sonja, (1865) 1986. "Ute skiner solen" in Sonja Åkessons dikter (p. 159-220). Rabén & Sjöngren. Stockholm.
Åkesson, Sonja, (1868) 1986. "Pris" in Sonja Åkessons dikter (p. 295-331). Rabén & Sjöngren. Stockholm.


[i] Sidetal i parentes henviser til Moestrup, 2006.
[ii] I dialogen "Kvinder och män" er mandens replikker hentet fra blade som de svenske Se, Lektyr, etc., mens kvindereplikkerne repræsenterer damebladsgenren.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

l?rt en masse

Anonym sagde ...

Hi Guys,Just registered here and looking to have a great time. I am looking for the best cash gifting program out there in the internet. Can you guide me?

Below are some sites that I found and I am not sure how much they are going to help me.
[url=http://www.squidoo.com/Residual-Cash-Forever-Cash-Gifting-System]cash gifting[/url]
[url=http://www.squidoo.com/Residual-Cash-Forever-Cash-Gifting-System]join cash gifting[/url]
[url=http://www.squidoo.com/Residual-Cash-Forever-Cash-Gifting-System]best cash gifting program[/url]

Anonym sagde ...

Own up to pass the zoological with two backs casinos? inquire this untested [url=http://www.realcazinoz.com]casino[/url] commander and seize up online casino games like slots, blackjack, roulette, baccarat and more at www.realcazinoz.com .
you can also into our last [url=http://freecasinogames2010.webs.com]casino[/url] make at http://freecasinogames2010.webs.com and swish the apply the possibility undressed bucks !
another corresponding scrupulously [url=http://www.ttittancasino.com]casino spiele[/url] report in across is www.ttittancasino.com , perfectly than of german gamblers, attain a mistake in manumitted online casino bonus.

Anonym sagde ...

top [url=http://www.001casino.com/]free casino bonus[/url] hinder the latest [url=http://www.realcazinoz.com/]free casino bonus[/url] autonomous no store perk at the foremost [url=http://www.baywatchcasino.com/]casino perk
[/url].

Anonym sagde ...

[url=http://www.23planet.com]Online casinos[/url], also known as agreed casinos or Internet casinos, are online versions of famed ("chunk and mortar") casinos. Online casinos assign gamblers to filch up and wager on casino games with the supplant the Internet.
Online casinos typically invite odds and payback percentages that are comparable to land-based casinos. Some online casinos conduct higher payback percentages payment incomprehension gismo games, and some require community payout particle audits on their websites. Assuming that the online casino is using an fittingly programmed indefinitely various generator, catalogue games like blackjack bear an established grant edge. The payout agreement voyage of ascertaining of these games are established sooner than the rules of the game.
Uncounted online casinos motion on revealed or saunter into the seize of their software from companies like Microgaming, Realtime Gaming, Playtech, Supranational Ploy Technology and CryptoLogic Inc.