Trying to catch up

At være ude af trit, snublende bagover. At valse. En-to-tre vi ikke har læst, en-to-tre vi ikke har hørt, en-to-tre vi ikke har set. Burde, burde ej, burde bare have lyst. Har en-to-tre-fire samtidigt: Foers Alt bliver oplyst (endelig endelig), Djørups flydende noveller Hvis man begyndte at spørge sig selv (stadig stadig) og Woolfs To The Lighthouse (side by side) med Hesselholdts I familiens skød - kvinden har et uomtvisteligt skarpt blik for tight romankomposition og ironi, I like. Og mens vi venter på den 4. april og det tredje album, hører vi Portisheads gamle triphop "all miiiiiiiiiiiiine / you have to be"... så forelskede, vi er. Den sidste film vi så i biffen var Tood Haynes' I'm Not There, som i al sin ikke-villen-være-ensidig-hyldest-til-Bob-Dylan ender med at hylde Bob Dylan ad helvede til. Filmen er tydeligvis lavet af og til fan-generation 45+ (mest mænd) uden blik for yngre grene og twistede knobskud i Dylan-receptionen. Cate Blanchett fanger til gengæld Dylan lige på kornet, og måske er hun hele billetten værd... You tell me, tjek klippet her - Dylan møder Ginsberg. Hvem har andre og/eller bedre anbefalinger?