fredag den 1. februar 2008

Unge litteraturstuderende: Rejs ud!

Sevilla - formoder jeg

Fra tid til anden sker det, at en ung flittig litteraturstuderende må lade sine trætte øjne glide væk fra fx Conrad’s Heart of Darkness, og pludselig hviler blikket på den pletvis blå og grønne kugle, som har stået hengemt ovre i hjørnet – i skammekrogen – lige siden de eskapistiske gymnasiedage. Dér står den og fremviser sine fristelser, denne spændte runde kugle med tusindvis af struttende prikker, som man kan suge sig fast på. For den kosmopolitiske sjæl er hun velsagtens surrogatmoderen over dem alle: Globusen! Og måske har hun tilmed vendt Atlanterhavet udad, så den stakkels studerende ikke kan undgå at øjne Congo i hjertet af det mørke Afrika. Op stiger længslen efter ikke blot at læse, men også at leve rejsefiktionen.

Ønsket om på én gang at læse og at leve en litteratur – og hermed mener jeg at læse litteraturen dér, hvor den konkret geografisk fortælles fra – er hverken urealistisk eller uvæsentlig i en litteraturvidenskabelig optik. Fx studerede jeg fra 2005 til 2006 spansk filologi i hjertet af Andalusien, hvor tyrefægtning, flamenco og siesta ikke kun er en del af litteraturen, men også af hverdagen. Litteraturforskning og antropologi bliver to sider af samme sag. Nogle vil sågar hævde, at et studie i litteratur altid indebærer et antropologisk arbejde, en dechifrering af et stykke virkelighed, af en given kulturs tid og rum. Sværger man til denne Arne Melberg’ske litteraturtilgang, kan det kun anbefales at kaste sig ud i ”feltarbejdet”.

Det første, man skal gøre, er naturligvis at bestemme sig for, hvor rejsen skal gå hen. Og sproget behøver ikke at være en hindring, det bør snarere betragtes som en sidegevinst. Jeg for min del kunne ikke et ord på spansk, før jeg kom derned, og hen imod slutningen af mit ophold talte jeg tilstrækkeligt flydende til fx at kunne holde det obligatoriske oplæg. I den henseende er Spanien faktisk et fremragende valg, fordi spanierne er usædvanlig dårlige til sprog. Dvs. der er kun én vej frem, og den forløber med hurtige catalanske tungeslag - det er effektiv sprogindlæring! Erasmus-programmet tilbyder spanskundervisning to gange om ugen, og det er ganske gratis, men derudover kan det være en god idé at google sig til lidt sprogskole forud for studiestarten.

Falder valget på Sevilla, er det nødvendigt at slå koldt vand i blodet, bogstavelig talt. Denne farverige andalusiske hovedstad ligger nemlig lavt placeret inde i den Iberiske Halvøs sydligste del, hvor der aldrig blæser en vind, og det skaber nogle saunaagtige tilstande særligt i eftermiddagstimerne, hvor solen er på sit højeste. Det er i virkeligheden langt vanskeligere at beskytte sig mod en sådan tør hede end mod den skandinaviske kulde. Der er kun så og så meget tøj, man kan afklæde sig. Herefter må man svede, og det koster energi. Kroppen får brug for vand og hvile. Aktivitetsniveauet, tempoet, må sættes ned.

De turister, der trækker på smilebåndet og taler om spansk dovenskab, når de oplever, hvordan siestaen lægger hele Andalusien hen i dvale, skulle forsøge sig med en spadseretur i Sevillas centrum omtrent i midten af juli måned. Så ville de nok komme på andre tanker. Langsommeligheden er ikke frivillig, den er nødvendig, klimatisk determineret. At den så ydermere kan opleves som en befriende kontrast til den danske hastighed, hvor litteraturteoretikerne nærmest må være mere avantgarde end kunstnerne, er en anden side af sagen. Forpustet bliver man ikke i Sevilla, tålmodig til gengæld, og denne tilbagelænede tålmodighed er for mig at se autentisk avantgarde.

For en endnu utilpasset dansk Erasmus-studerende kan mødet med det andalusiske universitetsbureaukrati imidlertid komme som lidt af et chok. Selve immatrikulationsprocessen er vældig træg og indbefatter lange køer foran mange forskellige administrative kontorer, som er placerede i hver sin afkrog af byen. Et par fingerregler er som følger: Vær i god tid, anskaf straks et bykort, hav altid pas, eu-sygesikringsbevis og mindst ti pasfotos med i tasken, tag kopier af alle plastikkort samt andre vigtige dokumenter, og slap så ellers af – du når det nok!

Når man har filtret sig ud af det administrative spindelvæv, har man uvilkårligt gjort de indledende øvelser i langsommelighedens kunst; dvs. man er klar til kampen: universitetsundervisningen. Der er mange spændende fag at vælge imellem i Sevilla på filologi, men også på de andre fakulteter. Og mens de spanske studerende må punge ud per fag, har Erasmus-befolkningen næsten frit valg på alle videnskabelige hylder. For mit vedkommende var det eneste krav, at jeg skulle vælge mindst et fag fra Facultad de la Communicación, fordi jeg havde fået min Erasmus-aftale gennem Informations- og Medievidenskab i Århus.

På Filología Hispanica, som hører under Facultad de la Filología, finder man de deciderede litterære forløb, fx introduktion til tekstanalyse, spansk litteratur i det henholdsvis 18., 19. og 20. årh. eller mere snævre forløb om fx Cervantes, Lorca eller Franco-litteraturen. I forhold til det århusianske udbud er de sevillanske litteraturfag ofte bredere, dvs. mere oversigtsagtige, og som regel kronologisk tilrettelagt. Det giver et lidt stift og til tider unuanceret billede af spansk litteratur, som til gengæld kan være vældig praktisk, hvis man render rundt med huller i (litteratur)historien.

Undervisningskvaliteten afhænger naturligvis meget af underviseren. Det lønner sig at lede målrettet efter de bedste af slagsen, også selvom om det kan betyde kompromiser i forhold til fagindholdet. Generelt er niveauet lavere end i Danmark.

Men er Sevilla ikke ligefrem rig på revolutionære litteraturteoretikere, åbner byens katolske aner til gengæld for et slaraffenland af fiesta’er og kulturelle begivenheder. Det vrimler med gøgl i gaderne, markeder på plaza’erne, flamencoforestillinger i tapas-barerne, teateropsætninger i det imponerende Lope de Vega, tyrefægtninger i arenaen og ikke mindst fodboldkampe på stadion. I november kommer den internationale filmfestival til byen, i februar kan man rejse til karneval i nabobyen Cádiz, i april fejres først Semana Santa med storslåede paradeprocessioner og siden feria de Abríl, som er Andalusiens største og mest berygtede fiesta.

Som Eramus-studerende på Filología Hispanica oplever man ikke kun denne rigdom i det sevillanske liv, man ser den også udfoldet i det enorme reservoir af spansk litteratur, som resten af Europa slet ikke har fået øje på endnu.


For mere information tjek universitetets hjemmeside

Ingen kommentarer: