kun dén, jeg er

Home alone sidder jeg og genlæser en stemme fra 27'er-generationen, det slår mig igen, hvor stor en fejl det er, at denne - af mange spanske litterater anset for at være - allervigtigte kærlighedspoet, Pedro Salinas, aldrig er blevet oversat til dansk. Måske er Salinas skepticistiske kærlighedsmetafysik simpelthen outdated? Ikke desto mindre kan jeg stadig blive rørt dybt dybt dybt... for eksempel når krisen indtræffer til slut i digt nummer 23 fra den 70-digtslange super smukke La voz á ti debida (stemmen på grund af dig):

"Y, ay, cómo quisiera ser
una alegría entre todas,
una sola, la alegría
con que te alegaras tú!
Un amor, un amor solo:
el amor del que tú te enamorases.

Pero
no soy más que lo que soy."


("Og, åh, gid jeg kunne være
glæden blandt glæder,
den eneste, dén glæde,
der glæder dig!
Kærlighed, een eneste:
dén du ville forelske dig i.

Men
jeg er kun dén, jeg er.")