Til den sobre mænade
Kastrup lufthavn i august er proppet med mennesker, med bagage, rejsende, familer med børn, mappemænd og -kvinder, flest vendende hjem, men også andre, omvendte. Airconditionsystemet cirkulerer luften, varmen lurer udenfor, det har været en hed sommer, ikke sådan at ryste af sig. Har spist chorizo, den ægte vare, og røget en sort marokkaner, den sidste, før jeg satte mig på flyet, det fortryder jeg nu.
Rynkerne i panden er rødglødende, sved pibler fra dem, jeg ser det i spejlet, er ligesom forvrænget, ligner rester af turbulens fra turen. Det er som om, jeg ikke kan flytte mig, står som forstenet, eller ikke behøver, jorden sejler for mig, balancenerven skvulper, den er spændt til bristepunktet. Igen. Jeg har allerede kastet op én gang.
Fuck, noget lort siger jeg og gør, per refleks, nyt knæfald for toilettet, det letter, ser mig selv flyde rundt dernede, kun et spørgsmål om sekunder, før jeg skyller ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar