Kitkat

Hun misser med øjnene, misse mis mod solen, gør sig til, drejer rundt, slår en cirkel om sig selv, mister balancen og tager fra mod hans bryst. Bare 18 somre. Det kildrer i næsen, duft af røg fra hendes hår, hun har mørke dun på overlæben, nærmest sorte, som af marokkansk blod, stor fyldig røv, ikke bred men bare bulende ud fra ryggen i et svaj, gennemskåret af en bred mørk sprække, en rille mellem ballerne, dyb og tavs, man kan sidde fast i. Han aner den gennem stoffet, rødt og tyndt og rimpet langs midten som et smil, gør sig til, kridhvide tænder, er måske en blanding, noget af ham selv.
Han griber hende ikke, da hun støder ind i ham, men skubber i stedet, støder hende tilbage, en rytmisk reaktion, ned i grøftekanten. Hun kan lide det, kan han se, misse mis. Den smager salt, da han slikker hendes hud, tager tilløb, fører tungen helt op i armhulen, ikke overraskende salt, men heller ikke som forventet, og på sekunder er blusen, den ærmeløse, og bh'en flået af. Brystvorterne er store, mørkerøde, meget store, de strutter, han bider, klemmer til, hører en lyd og tager endnu hårdere fat. Han vil have en luns, for alvor, sluge den, et ægte stykke, det er det, han længes efter, at mærke hende i sig, lade brystet synke ind, ballerne, ikke omvendt, ikke inde i hende, det handler om ham, står og falder med ham, han er slap, som han er, en dårlig mand. Det ved han godt, og det gør ham dårlig, eller dårligere, og han mærker en smerte, tiltagende, et knæk, et kick, en karakterbrist, skyller hende ned.