Tiltrækningskraft

Der er ingen musik i rummet, ingen
atmosfære, ingen
svingninger
at sætte i og ingen
affekt, men lufttomt,
et vakuum, vi
danser tæt.

V og DF vil afskaffe kunstnerydelse

"Og de eneste i et klassesamfund, der har brug for en samvittighed, det er dem, der har råd til en. En samvittighed er dyr, skide dyr i et kapitalistisk samfund. Den er kun for de rige. Men de er til gengæld også nødt til at have en. Ellers er det ikke til at holde ud at være rig. Man kan kun være rig med en god samvittighed, hvis man har en dårlig. De rige sætter pris på digtere. Gode digtere. Der kan give dem en kvalificeret dårlig samvittighed. Som de kan veje den gode op med."

(Per Højholt: Kunstneren samfundets samvittighed)

Nielsen in Afghanistan

ON SCREENS WORLDWIDE FROM FEBRUARY 21 !

*

Stråmand

Hvis jeg sagde til min kæreste: "Skat, jeg synes ikke, du interesserer dig for mig. Du virker fuldstændig ligeglad med, hvad jeg tænker og føler. Det eneste, der interesserer dig, er mit udseende, hvordan jeg ligesom gør mig udadtil"
og han svarede: "Det er en gammel diskussion"
og jeg forsøgte igen: "Men jeg har brug for, at du ser, hvad jeg virkelig indeholder. At du elsker mig for det og ikke for, hvordan jeg ser ud"
og han igen: "Det er et gammelt forslag"
ja, så ville jeg nok synes, han var noget så uforskammet. At jeg lige så godt kunne tage mit tøj og skride ad helvedes til. Alligevel er det just en sådan perlerække af retoriske stråmænd, formanden for Kunstrådet Litteraturudvalg, Finn Hauberg Mortensen, slipper af sted med i dagens Information.

Introducing the book

Det med ny teknologi er altid lidt svært

bin Nielsen

DAS BECKWRK.COM

KORT FORTALT

Princesas

Dicen que las princesas no tienen equilibrio, son tan sencibles que notan la rotación de la tierra. Dicen que son tan sencibles que enferman si están lejos de su reino, que hasta pueden morir de tristeza.

Se klip med undertekster

Sådan hedder det om Fernando León de Aranoas overfølsomme princesa, filmens ene eller egentlige hovedperson, que se llaman Caye – et navn, der præcist opsumerer det grundløse fald, der konstituerer Cayes liv (jf. datid af verbet caer: at falde). Om der bare fandtes et kongerige, som hun kunne længes efter at vende hjem til. Om der bare fandtes et fast fundament, en grund, som hun kunne stræbe efter at hvile fødderne på. Men det gør der ikke. Og derfor er Caye tvunget til at opdigte en anden virkelighed, en anden fremtid, der venter på hende. Sådan opfinder hun begrebet om den fremadrettede nostalgi:

Es rara, ¿no? La nostalgia. Porque tener nostalgia en sí no es malo. Eso es que te han pasado cosas buenas y las echas de menos. Yo por ejemplo no tengo nostalgia de nada. Porque nunca me ha pasado nada tan bueno como para echarlo de menos. Eso sí que es una putada.

¿Se podrá tener nostalgia de algo que aún no te ha pasado? Porque a mí a veces me pasa. Me pasa que me imagino cómo van a ser las cosas, con los chicos, por ejemplo, o con la vida en general. Y luego me da pena cuando me acuerdo de lo bonitas que iban a ser, porque iban a ser preciosas, en serio. Preciosas. Y luego cuando lo pienso me da nostalgia (...)

Desværre er Caye ikke dum nok til at tro på sin egen opfindelse. Hun ved, at begrebet præcis er en konstruktion. En konstruktion, der dækker over det afgrundsdyb, som hun falder ned i – eller igennem, livet – og dette er velsagtens hendes dobbeltbundne skæbne, indbegrebet af hendes tristeza... At "falde igennem" livet:

(...) me da nostalgia porque iban a ser tan bonitas que cuando me doy cuenta de que aún no han pasado y de que a lo mejor no pasan nunca me pongo supertriste. Supertriste, tía. Pero es como una tristeza a cuenta, como la fianza de cuando aquilas una casa pero con tristeza. Que la pones por delante porque total sabes que la vas a acabar utilizando igual.

Tristhed på afbetaling... sikken metafor! Med en sproglig skarphed så hårfin som det knivsæg, Cayes eksistens balancerer på, udtaler metaforen det absurde i hendes livsprojekt: Caye arbejder som luder for at spare sammen til et par nye bryster, fordi "store bryster sælger bedre". Mage til nihilistisk håbløshed finder man end ikke hos Camus.

Hvis du endnu ikke har set Aranoas mesterværk, er filmen hermed varmt anbefalet. Manu Chao har for resten lavet musik til - hør!

Unge litteraturstuderende: Rejs ud!

Sevilla - formoder jeg

Fra tid til anden sker det, at en ung flittig litteraturstuderende må lade sine trætte øjne glide væk fra fx Conrad’s Heart of Darkness, og pludselig hviler blikket på den pletvis blå og grønne kugle, som har stået hengemt ovre i hjørnet – i skammekrogen – lige siden de eskapistiske gymnasiedage. Dér står den og fremviser sine fristelser, denne spændte runde kugle med tusindvis af struttende prikker, som man kan suge sig fast på. For den kosmopolitiske sjæl er hun velsagtens surrogatmoderen over dem alle: Globusen! Og måske har hun tilmed vendt Atlanterhavet udad, så den stakkels studerende ikke kan undgå at øjne Congo i hjertet af det mørke Afrika. Op stiger længslen efter ikke blot at læse, men også at leve rejsefiktionen.

Ønsket om på én gang at læse og at leve en litteratur – og hermed mener jeg at læse litteraturen dér, hvor den konkret geografisk fortælles fra – er hverken urealistisk eller uvæsentlig i en litteraturvidenskabelig optik. Fx studerede jeg fra 2005 til 2006 spansk filologi i hjertet af Andalusien, hvor tyrefægtning, flamenco og siesta ikke kun er en del af litteraturen, men også af hverdagen. Litteraturforskning og antropologi bliver to sider af samme sag. Nogle vil sågar hævde, at et studie i litteratur altid indebærer et antropologisk arbejde, en dechifrering af et stykke virkelighed, af en given kulturs tid og rum. Sværger man til denne Arne Melberg’ske litteraturtilgang, kan det kun anbefales at kaste sig ud i ”feltarbejdet”.

Det første, man skal gøre, er naturligvis at bestemme sig for, hvor rejsen skal gå hen. Og sproget behøver ikke at være en hindring, det bør snarere betragtes som en sidegevinst. Jeg for min del kunne ikke et ord på spansk, før jeg kom derned, og hen imod slutningen af mit ophold talte jeg tilstrækkeligt flydende til fx at kunne holde det obligatoriske oplæg. I den henseende er Spanien faktisk et fremragende valg, fordi spanierne er usædvanlig dårlige til sprog. Dvs. der er kun én vej frem, og den forløber med hurtige catalanske tungeslag - det er effektiv sprogindlæring! Erasmus-programmet tilbyder spanskundervisning to gange om ugen, og det er ganske gratis, men derudover kan det være en god idé at google sig til lidt sprogskole forud for studiestarten.

Falder valget på Sevilla, er det nødvendigt at slå koldt vand i blodet, bogstavelig talt. Denne farverige andalusiske hovedstad ligger nemlig lavt placeret inde i den Iberiske Halvøs sydligste del, hvor der aldrig blæser en vind, og det skaber nogle saunaagtige tilstande særligt i eftermiddagstimerne, hvor solen er på sit højeste. Det er i virkeligheden langt vanskeligere at beskytte sig mod en sådan tør hede end mod den skandinaviske kulde. Der er kun så og så meget tøj, man kan afklæde sig. Herefter må man svede, og det koster energi. Kroppen får brug for vand og hvile. Aktivitetsniveauet, tempoet, må sættes ned.

De turister, der trækker på smilebåndet og taler om spansk dovenskab, når de oplever, hvordan siestaen lægger hele Andalusien hen i dvale, skulle forsøge sig med en spadseretur i Sevillas centrum omtrent i midten af juli måned. Så ville de nok komme på andre tanker. Langsommeligheden er ikke frivillig, den er nødvendig, klimatisk determineret. At den så ydermere kan opleves som en befriende kontrast til den danske hastighed, hvor litteraturteoretikerne nærmest må være mere avantgarde end kunstnerne, er en anden side af sagen. Forpustet bliver man ikke i Sevilla, tålmodig til gengæld, og denne tilbagelænede tålmodighed er for mig at se autentisk avantgarde.

For en endnu utilpasset dansk Erasmus-studerende kan mødet med det andalusiske universitetsbureaukrati imidlertid komme som lidt af et chok. Selve immatrikulationsprocessen er vældig træg og indbefatter lange køer foran mange forskellige administrative kontorer, som er placerede i hver sin afkrog af byen. Et par fingerregler er som følger: Vær i god tid, anskaf straks et bykort, hav altid pas, eu-sygesikringsbevis og mindst ti pasfotos med i tasken, tag kopier af alle plastikkort samt andre vigtige dokumenter, og slap så ellers af – du når det nok!

Når man har filtret sig ud af det administrative spindelvæv, har man uvilkårligt gjort de indledende øvelser i langsommelighedens kunst; dvs. man er klar til kampen: universitetsundervisningen. Der er mange spændende fag at vælge imellem i Sevilla på filologi, men også på de andre fakulteter. Og mens de spanske studerende må punge ud per fag, har Erasmus-befolkningen næsten frit valg på alle videnskabelige hylder. For mit vedkommende var det eneste krav, at jeg skulle vælge mindst et fag fra Facultad de la Communicación, fordi jeg havde fået min Erasmus-aftale gennem Informations- og Medievidenskab i Århus.

På Filología Hispanica, som hører under Facultad de la Filología, finder man de deciderede litterære forløb, fx introduktion til tekstanalyse, spansk litteratur i det henholdsvis 18., 19. og 20. årh. eller mere snævre forløb om fx Cervantes, Lorca eller Franco-litteraturen. I forhold til det århusianske udbud er de sevillanske litteraturfag ofte bredere, dvs. mere oversigtsagtige, og som regel kronologisk tilrettelagt. Det giver et lidt stift og til tider unuanceret billede af spansk litteratur, som til gengæld kan være vældig praktisk, hvis man render rundt med huller i (litteratur)historien.

Undervisningskvaliteten afhænger naturligvis meget af underviseren. Det lønner sig at lede målrettet efter de bedste af slagsen, også selvom om det kan betyde kompromiser i forhold til fagindholdet. Generelt er niveauet lavere end i Danmark.

Men er Sevilla ikke ligefrem rig på revolutionære litteraturteoretikere, åbner byens katolske aner til gengæld for et slaraffenland af fiesta’er og kulturelle begivenheder. Det vrimler med gøgl i gaderne, markeder på plaza’erne, flamencoforestillinger i tapas-barerne, teateropsætninger i det imponerende Lope de Vega, tyrefægtninger i arenaen og ikke mindst fodboldkampe på stadion. I november kommer den internationale filmfestival til byen, i februar kan man rejse til karneval i nabobyen Cádiz, i april fejres først Semana Santa med storslåede paradeprocessioner og siden feria de Abríl, som er Andalusiens største og mest berygtede fiesta.

Som Eramus-studerende på Filología Hispanica oplever man ikke kun denne rigdom i det sevillanske liv, man ser den også udfoldet i det enorme reservoir af spansk litteratur, som resten af Europa slet ikke har fået øje på endnu.

For mere information tjek universitetets hjemmeside

Fuldekvindsdigt

Sharing the trash with the neighbours;
the language says it all
– hush, hush!
And if you circle around long enough,
then you’ll find the answer.
We're sharing from the bottom to the top
everything in the cup.

Dette digt er skrevet for ca. to år siden i Cádiz (Spanien) og i fællesskab af fire møgstive kvindfolk med fire forskellige ikke-engelske sprog som modersmål: spansk, hollandsk, arabisk og dansk - det er på global English :-)